Nyhedsbrev
Receptfornyelse

Receptfornyelse på apoteket

Vi har, som en service, mulighed for at forny din recept, da vi har flere farmaceuter, der har autorisation til at udstede recepter på apoteket.

Muligheden er der, for at du ikke skal afbryde din behandling. Det kunne f.eks. være, når du troede, at der var en åben recept på serveren, eller hvor en bestilt recept ikke er kommet frem.

Vi kan ikke udstede recept i alle tilfælde, men vi kan f.eks. hjælpe med medicin mod forhøjet kolesterol, mod forhøjet blodtryk, insulin, astma og p-piller.

Der kan udstedes på mindste pakning og til én gang. Recepten skal sidste gang være udstedt af en læge, og der må ikke have været ændringer i din behandling inden for det sidste halve år. Dette søger vi oplysninger om i FMK (Fælles Medicin Kort). 

Servicen koster et gebyr på 21 kr.