Nyhedsbrev
Medicinaffald

Medicinaffald

Det er vigtigt at affaldsmedicin afleveres, så det kan destrueres forsvarligt og ikke forurener miljøet.

Al medicinemballage har en påtrykt holdbarhedsdato, og det bør ikke anvendes, når denne er overskredet. Noget medicin ændrer sig kemisk over tid og virkningen kan aftage eller forsvinde.

Vi tager både imod medicin, der er blevet for gammelt og medicin, der ikke længere anvendes. Vi modtager fra borgere i kommunen, men ikke fra virksomheder, der selv skal træffe aftale om bortskaffelse.

Vi tager imod:

  • Medicinrester. Bedes afleveret i en gennemsigtig pose
  • Kanyler eller penne med påsvejset kanyle. Skal afleveres i kanyleboks. Vi udleverer kanylebokse gratis på kommunens vegne
  • Kviksølv termometre. Disse skal afleveres for sig

Alt andet affald, og tom emballage, skal du enten aflevere på genbrugsstation eller bortskaffe med dagrenovation. Søg evt. information hos kommunen.

Vi modtager altså ikke neglelak, solcreme, kosmetik, protesemidler, elektroniske termometre, sårplastre eller tom medicinemballage.

Afleverer du en pose med ”blandet”, så beder vi dig om selv at sortere og medtage det, som ikke hører under de typer, vi modtager. Det gælder også, selv om du afleverer for en anden.